onsdag den 27. februar 2013

Læseprøve: Sagnet om strandskaden med den store idé


Kunstneren X [navnet er mig endnu ubekendt] har på et af højhusene ved Marselis Boulevard gengivet det gamle Aarhus-sagn om "Strandskaden med den store idé".
Sagnet handler om en strandskade, der henslæbte sin tilværelse som strandskade på stranden foran Marselisborg. Den blev af de andre fugle anset som sær, fordi den hele tiden rendte rundt og grublede.
"Det er fordi, jeg har sådan en stor idé inde i hovedet," sagde strandskaden.
Hvilket de andre ikke forstod et suk af. For en strandskade skulle jo sådan set ikke få store ideer, den skulle bare være strandskade.
En dag blev det nabokonen for meget. Hun havde allerede udruget to kuld unger den sommer og stolede derfor meget på varmen fra sine dun.
"Hvis jeg nu begynder at ruge på dit hoved, tror du så ikke, at ideen bliver til noget?" spurgte nabo-konen en dag den tænksomme strandskade.
"Jo, det kan da godt være", sagde den tænksomme strandskade (efter at have tænkt sig lidt om).

Det ser vitterlig ud, som om den ene strandskade ruger på den andens hoved. Og det kan man vel godt digte lidt videre på. Og sådan bumler det derudad i de kommende Aarhusianske godnathistorier. Flere læseprøver er på vej. (OBS: bogen er slet ikke skrevet endnu. Jeg har blot lidt skitser i skrivebordsskuffen. Jeg laver først bogen færdig, når jeg ved, at der er interesse nok for den, dvs. når crowdfund-finansieringen rammer 100%.) 













Strandskademoderen gav sig derefter til at ruge på den tænksomme strandskades hoved. Da der var gået en en måned, sagde hun:
"Nej, nu gider jeg ærligt talt ikke mere!"
Hun kiggede grundigt på den grublende strandskades hovedskal, hun lyttede endda til den, men der kom ikke en eneste lyd derindefra. Og der kom heller ingen lyde ud af den tænksomme strandskades næb.
Så ideen lå nok bare derinde i hjernen og var helt død og kunne aldrig blive til noget. 
Den tænksomme strandskade nikkede stille. Den var lidt flov over, at ideen ikke var blevet til noget endnu. Men den nikkede også stille, fordi dens nakke gjorde ondt efter al den rugning. (En voksen strandskade vejer ikke alverden, men hvis man selv er en strandskade, så svarer det jo nærmest til vægten af en selv.)
"Altså nogle gange," sagde nabo-strandskaden, "så bliver et æg bare ikke til noget. Det har jeg også måttet indse."
Den tænksomme strandskade kiggede på hende i lang tid. Så sukkede den og fløj ud over havet og viste sig aldrig siden på stranden ved Marselisborg. Nogle siger, at den fløj til Samsø, andre at den fløj til Hviderusland. Men ingen af dem, der siger noget, siger noget om, hvorvidt ideen nogensinde blev til noget. Så det gjorde den nok ikke.
Men kunstneren X har altså gengivet sagnet om den. Og sagnet skal vist nok minde os om, at vi ikke skal gå og ruge for meget over tingene. For det er slet ikke sikkert, at der er nogen grund til det.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar