søndag den 31. marts 2013

DEN ER HJEMME! (I DEN SLAGS SITUATIONER MÅ MAN GODT BRUGE VERSALER I (næsten) HELE OVERSKRIFTEN!)












Husk dealen med de 100 frieksemplarer til aarhusianske skoler

























Vi nærmer os 100% med hastige skridt. Og de aarhusianske skoleunger kan godt begynde at glæde sig. For efter aftale med sponsor, Scandinavianbook.dk, så udløser 100% 100 frieksemplarer til de aarhusianske skoler. Hvordan de skal fordeles (fire klassesæt á 25), finder vi ud af. Men det blir vel noget konkurrencenoget. Det er sandsynligt, at lokale medier vil blive involveret. Måske Aarhus Stiftstidende. Det ser vi på. (Men lad os ikke hvile på laurbærrene! Den er ikke oppe på 100% endnu!)

lørdag den 30. marts 2013

Hvem kommer først: deadline eller 100%?























Vi nærmer os deadline og 100% på en og samme gang. Det er jo dødsens nervepirrende det her! Tænk, jeg troede, at projektet gav sig selv. At jeg som forfatter var så velanskrevet, og bogen in spe så veldefineret og samtidig så spøjs, at det nærmest ville være som en spadseretur i parken. Little did I know ... Men der er heldigvis stadig tid tilbage!

onsdag den 27. marts 2013

Kæk opsummering

Der er vist stadig en vis forvirring om, hvad crowdfunding egentlig er for en størrelse. Og hvad mit projekt egentlig går ud på. 

Derfor denne kække opsummering ...
  • Opnår et crowdfundingprojekt ikke 100% finansiering, ryger pengene tilbage på givernes konti. Det er det store overordnede + bærende megakongeprincip bag, under og over crowdfunding. Og også indeni. Der er altså ingen risiko forbundet med at støtte et crowdfundingprojekt, for enten 1) bliver projektet til noget, og alt er godt, eller det 2) bliver ikke til noget, og man får pengene tilbage. 
  • Crowdfundingprojekter opererer praktisk taget altid efter et noget-for-noget princip. Funderen giver 'incitamenter', som man kalder det. Jeg gør i særdeleshed: For 250,- får man fx både en ebog og en papirbog. Således sparer man faktisk penge i forhold til køb i alm. handel. 
  • Det kan være hensigtsmæssigt at se crowdfundingen som et forsalg. Nogle tror vist nok, at crowdfunding er en slags Røde Kors for kulturens forhutlede, men det er ikke ligefrem der, vi er.
  • Dem, der giver penge til mit projekt, modtager deres varer, eller 'gaver', pr. post omkring 1. november 2013 (altså en uge eller to inden officiel udgivelsesdato). 
  • Jeg benytter mig af crowdfunding, fordi jeg synes, det er en interessant, ny måde at gøre tingene på. Musikere har længe forholdt sig åbent og nysgerrigt til de digitale medier, nu er det på tide, at forfatterne prøver at gøre dem kunsten efter. En folkelig finansieringsmetode, som crowdfunding jo er, kan forstørre og udvide den selvudgiverbølge, der angiveligt skyller over landet for tiden. (Se fx denne artikel i Information.)
  • Det her handler ikke om surt at lægge armene over kors og skide på de såkaldte etablerede forlag og al deres såkaldte forkromethed; det handler om at skabe små nicher i og på et etableret marked. Her kan så siden det såkaldte etablerede etablere sig. Sådan en dynamik er til litteraturens store fordel. 


Ang. min arbejdsproces: 
  • Jeg allierer mig med talrige læsekyndige mennesker, herunder folk fra forlagsbranchen (wow), som jeg kender privat, men også rigtige forfattere (wow) og rigtige litteraturstuderende (wow), når teksten skal redigeres. (Jeg har forfattet et par bøger selv, og jeg har været medvirkende omdrejningspunkt om ikke ligefrem årsag til en del andre, så jeg kender altså skrive- og udgivelsesproceduren temmelig godt.)
  • Jeg har på konsulentsiden indledt et samarbejde med to lokalhistorikere fra Aarhus, sådan at "Aarhusianske godnathistorier" (der ud over røverhistorier også kommer til at bestå af rigtige, faktuelle forklaringer) ender med at blive ganske lødig (dvs.: historisk korrekt). Plus jeg får inspiration af dem undervejs. 
  • Bogen udkommer ikke, hvis der ikke kommer nok penge. Du kan altså ikke vente, til du står med den mellem dine fedtede hænder nede i boghandleren - og vurdere om det er noget for dig. (Ja, det kan du sådan set godt, men det kræver jo, at andre så har banket fundingen op på de famøse 100%.)

torsdag den 14. marts 2013

Ny video på vej

Det er sådan set den samme, som allerede ligger på Booomerang. Meeen den blir kortere. Væsentlig kortere. Og den kommer i en skarpere kvalitet. Det er en del af slutspurtpakken. Der er nemlig kun lidt over 14 dage til betalingen slutter! 

torsdag den 7. marts 2013

Det spøger ..

.. under sceneanlægget i de lange gange, fortalte arkivar og historiker Marianne Philipsen i dag, da hun viste mig rundt på Aarhus Teater
I går aftes inspirerende middag med lokalhistoriker Doron Haahr på Den Rustikke. Fint spisested. Ligger i Mejlgade.
Derudover: Lidt propagandamateriale fordelt - og nu forlader jeg så allerede byen igen. 
Indrømmet: Det er et værre rend med mig.

tirsdag den 5. marts 2013

På vej til Aarhus igenigen ..

.. Denne gang for at møde interessante lokalhistorikere! Jeg er i byen fra onsdag til torsdag. Lad os se, om der ikke kan etableres et spændende samarbejde. Jeg tror det. Hippie-forfatteren møder fagvidenskaben. For ikke at sige: Gøgler-Gregers møder dr.phil. Gregers Faktum!

Læseprøve: Kalkmaleriet i Vejlby kirke






















Dette kalkmaleri er faktisk en slags reklame. Det er en reklame for Maries medister, som var et meget elsket produkt på egnen lige nord for Aarhus. På billedet kan man se, at kongens mundskænk ligger ned og har fået skåret hul i maven. Kongens mundskænk var ham, der skulle smage på maden, inden kongen spiste af den, og det gjorde han for at sikre, at maden ikke var forgiftet. Havde nogen puttet gift i maden, døde mundskænken, og så fik kongen noget andet at spise. - Her er det imidlertid gået galt for mundskænken. På grund af den lækre medister kom han til at sluge det hele i en fart. Og kongen kræver nu medisteren tilbage.
Så populær var Maries medister, siger reklamen på en sjov måde. Og en lidt pjattet måde, vil vi nok mene i dag. 

(Ja, i det ovenstående fantaseres der en kende frit over kalkmaleriets motiv. I den alvorlige halvdel, som den kommende bog også kommer til at rumme, ville det være nærliggende kort at redegøre for kalkmalerierne i Danmark. Det kan godt gøres spændende. (Og sådan veksler bogen mellem løgn og fakta, mellem fup og virkelighed, det er det, det hele går ud på!)) 

(Ps. Det kan altså godt være, at dette eksempel fra skitsebogen er lige lovlig pjattet - jeg kan ikke love, at det kommer med! Jeg fyrer bare nogle ideer af her.)

lørdag den 2. marts 2013

Interview i Stiften

I dag er jeg bl.a. citeret for at sige følgende i Aarhus Stiftstidende: 

»Jeg prøver hele tiden at eksperimentere med nye udgivelsesformer for at sprede litteraturen. Den autonomi, som musikerne har akkumuleret, tror jeg også kommer til litteraturen, så den tager jeg fat på nu,« siger Boris Boll-Johansen.
Derfor virkede det naturligt for ham at rejse penge til projektet gennem crowdfunding.
»Jeg håber på, at der er vilje i lokalsamfundet. Hele ideen med crowdfunding er, at folk føler, at de har aktier i projektet, og derfor tror jeg, at det er en god idé, hvis projektet er lokalt forankret og nærværende,« forklarer han. 
Som forfatter synes han, at crowdfunding er en sjov måde at komme ud over rampen på, fordi han skal være mere aktiv og selv være ude at sælge ideen. 
»Det er skægt og nervepirrende på en gang,« forklarer han.

Læs artiklen her (kræver abonnement). 

Alt i alt en glimrende artikel, fordi den er klar i mælet og ikke for lang. Og så er jeg selvfølgelig mægtig, mægtig glad for at have fået taletid i et aarhusiansk medie, specifikt. Det har allerede kastet noget af sig, kan jeg se på Booomerang, men der er stadig lang vej til målet.