torsdag den 29. august 2013

Tegning: I træskærerens værksted

Træskæreren står og hygger sig i sit værksted. Pludselig entrer en gejstlig personage værkstedet. Han har en ordre med. Og den ordre drejer sig om en prædikestol. 
Træskæreren skal sådan set bare holde sig til de bibelske motiver og symboler. Men kan han nære sig for at digte lidt af sig selv med? 
Han er jo kommet op i årene, og erindringerne om barndommen presser sig på ... 



lørdag den 24. august 2013

Mads Lang

Det er skægt at manipulere med billeder, det er det altså. 
Denne illu er til historien om Mads Lang. 















torsdag den 22. august 2013

Allosaurus II

Der skal jo også være plads til rigtige forklaringer. Og nogenlunde rigtige tegninger. 

Og det drejer sig stadig om dette fodspor i muren på Bispetorv:












.. som jo er en fascinerende størrelse. 

Aftrykket sidder i en sandsten, der kommer fra Obernkirchen i Niedersachsen, Tyskland. 
Da jeg så af nysgerrighedsgrunde kigger mig lidt omkring på stenbruddets hjemmeside, kan jeg konstatere, at det har eksisteret i 1000 år. Altså rent faktisk har leveret sten i 1000 år. Det er jo forbløffende. Jeg kan også konstatere, at de har leveret sandsten til fx. Det hvide Hus i Washington (under navnet Bremer sten, fordi de kom som ballast i skibe fra Bremen) og til Rosenborg slot i København. Og såmænd til Østre Landsrets nye flisebelægning. Foruden muren dér på Bispetorv.










Nuvel. Bemeldte fodaftryk er leveret af et velvoksent eksemplar af arten allosaurus, som var nummeret mindre end tyrranosaurus rex. Den var over seks meter lang. Når den strakte sig opefter, rakte den fire meter op i landskabet. 
Man skulle med andre ord et godt stykke op i træerne for at komme i sikkerhed for den krabat. 
Og det ser ikke ud til, at vores unge ven på tegningen når det.

mandag den 19. august 2013

Dinosaurussens fodspor ..

Som tidligere anført var det, da et par dinosaurusser for 70 mio. år siden (+/- otte år) ville støbe terrasse, at det fodspor blev produceret, som man i dag kan se indmuret i muren ved Bispetorv. Det var uheldigt for den pågældende dinosaurus. Men jo heldigt nok for os. (Fordi det kan minde os om, at tiderne forandrer sig, og at man skal huske at høre efter, hvad der bliver sagt.)

fredag den 16. august 2013

Mens vi venter - check det her ud: Podcasts for poder

Mens man venter på nyt ang. Aarhusbogen, kan man jo passende underholde sig med en omgang Podcasts for Poder. Især hvis man er mellem 5 og 8 år. 

Hjemmesiden er netop på det allerofficieleste og med honnør blevet losset ud i cyberspace. 
Lydhistorierne er gratis, og de er skrevet og indtalt af undertegnede. De sigter efter at fortælle underholdende om tal og bogstaver. 
Det skal understreges, at der er tale om et eksperiment. Og at man derfor er meget velkommen til at give respons! Positiv såvel som negativ. 
















Projektet er udviklet af Boris Boll-Johansen (Klørkonge.dk) og Robin Engelhardt (Sententia) i samarbejde med Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. Projektet er støttet finansielt af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler, 2012.



torsdag den 15. august 2013

Og sådan bli'r det hele vejen igennem ..












Badebold med Bassegøj jr. (i daglig tale bare kaldet Basse). 
Der bliver spundet en historie over prædikestolen i Vejlby kirke. 


mandag den 12. august 2013

Layout, sidetal

Der eksperimenteres så småt med layoutet. Som tidligere anført vil jeg bruge gadenumre fra Aarhus som sidenumre. 
Jeg tror, jeg ender med en sorthvid version af nummerfotografierne, fordi det ellers kan blive lidt for spraglet. 
(Og ja, jeg er klar over, at 78 og ikke kommer efter 75. Det var bare for lige at prøve. (Tekst og illustration passer heller ikke. Først de store linier, så indhold.))







Den baltiske silkefyr i Botanisk have

Dette pragteksemplar af en baltisk silkefyr blev iflg. min grundigt hjemmelavede research importeret fra Baltikum til Aarhus af en Merete, der havde ualmindelig god sans for det med blomster, træer, buske og græsarter. 
Træet vantrivedes imidlertid i mange år. Indtil Merete fandt løsningen - den noget overraskende løsning, tør jeg nok sige. 
Klatreivrige unger fra den lokale børnehave spiller en central rolle. Læs mere, når bogen udkommer.