søndag den 16. juni 2013

Gellerup

Jeg havde den fedest tænkelige dag ude i Gellerup. Jeg havde nemlig truffet aftale om et møde med Pernille, Anne-Sofie og Stine fra Sigrids Stue, et udstillingssted, man finder på 3. sal på Gudrunsvej 23.
Og det var så heldigt, at Anne-Sofie skulle vise Stine rundt i kvarteret / hendes nye jobområde alligevel, så jeg hookede mig bare på ... 
Således mødte jeg, men blot som en art flue på skulderen, hvilket passer mig så udmærket, alle mulige gode mennesker i Gellerup.

Fangede lige denne flittige bygningsmaler ude i Gellerup.
En stor opgave, han står overfor!



















Kontakten til Sigrids Stue var kommet i stand via Tine Enkelund fra Aarhus kommune, der prompte svarede med adskillige muligheder, da jeg luftede, at det kunne være interessant at tage til Gellerup og "snakke med nogen". (Fordi Aarhusianske godnathistorier ikke kun skal handle om midtbyen og vikinger and the like). Og så sendte Tine mig en liste så lang! Af hensyn til overblikket valgte jeg dog at koncentrere mig om Sigrids Stue
Biblioteket fx må jeg have til gode.

Der kan muligvis komme en historie ud af alle de pigenavne, man finder i Gellerup og Toveshøj: Ingasvej, Sigridsvej, Gudrunsvej m.v. Kunne man nemlig ikke forestille sig, at piger med disse navne har udgjort grundstammen i en bondepigebande i slutningen af 1800-tallet? Og at de har holdt til i laden, oppe på loftet - for ikke at sige Laden, for den findes jo stadig (og den fungerer i dag som en slags beboerhus med værksteder og gildesal og diverse). Jo, det kunne man sagtens forestille sig. Det kan så også forklare, at pigerne ikke optræder med efternavne, de er jo blot simple bondepiger. 















I den afdeling af bogen, der beskæftiger sig med tingenes sande tilstand, vil jeg jo så undersøge navnenes virkelige oprindelse. Jeg forventer dog ikke at støde på noget interessant, navngivningen virker relativt tilfældig. Hvis min mistanke viser sig at holde stik, kan det så give anledning til at grave noget interessant frem om de generelle forhold omkring navngivning af gader og stræder og veje og bydele. For hvordan fungerer det egentlig? 
Og er der ikke et bemærkelsesværdigt underskud af kvinder - således set - i det aarhusianske byrum?
Hvormed vi nærmer os historien om Mathilde Fibiger og den have, der er opkaldt efter hende, som ligger inde ved Kvindemuseet. Den historie skal da lige kort nævnes, vil jeg mene. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar