Det er ret vigtigt, at den lille bog kommer ud at ligge i boghandlerne! For uden synlighed er det vanskeligt. Desværre er det sådan, at Bog & Idé fx og andre kæder er meget tilbageholdne, når det handler om at tage utraditionelt udgivne bøger ind. Læs: De gider slet ikke. Og så er der kun en vej: Omtale og mere omtale.
Hvad det sidste angår: Jeg ser frem til, at bogen får en lektørudtalelse. Den burde være lige på trapperne. Eller jeg håber, at den er lige på trapperne; der er ingen garanti for, at man får en.
En lektørudtalelse er, når bibliotekerne sætter en bibliotekar til at vurdere en bog. Det er en slags anmeldelse til internt brug. Kommunebibliotekerne kører deres indkøbspolitik efter - eller lader sig i det mindste kraftigt inspirere af - hvad kollegerne ytrer i lektørudtalelserne. Hvis en bog får en positiv vurdering, kan man godt forvente, at bibliotekerne vil købe en del eksemplarer.
Så snart lektørudtalelsen kommer (hvis den altså kommer), lægger jeg den selvfølgelig op her. Uanset om den er positiv eller negativ eller ganske neutral! Promise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar