mandag den 27. maj 2013

Arbejdsgangen er tilrettelagt

Arbejdsgangen for den kommende bog, der udkommer pr. november, måske før, er tilrettelagt: Jeg opholder mig i Aarhus 8. juni - 15. juni i Ny Munkegade. Jeg skal tage billeder, snakke med folk og samle inspiration på talrige vandringer rundt i byen! Vandreskoene skal slides op, planlægger jeg, på de aarhusianske fortovsfliser. Så køber jeg et nyt par, og fortsætter vandringerne sidst i juli, i et par dage, og så tænker jeg lidt over tingene i min lejlighed i Berlin og tager derefter til Italien, dælme så, og gør bogen temmelig færdig. Har fået et arbejdsophold på San Cataldo i sidste halvdel af august, hvilket jeg er mægtig meget taknemmelig for! Har været der før, kender proceduren med limocelloen om aftenen på terrassen - og udsigten fra arbejdsværelset. Men jeg skal nok prøve at koncentrere mig ... 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar