.. denne gang med fokus på forfattere. Pudsigt nok nævner man ikke mit projekt. Fordi det har med Aarhus at gøre? Læs artiklen her. Den er - bortset fra det - udmærket. Og godt ville det jo være, dersom crowdfundingideen bredte sig. Også til det sløve bogmarked / den knap så 'first movende' forfatterstand.
mandag den 29. juli 2013
mandag den 22. juli 2013
Artikel om crowdfunding i Politiken
Der er en udmærket artikel om crowdfunding i Politiken i dag. (Også selv om mit projekt ikke bliver nævnt!)
Kulturfolk er imponerede over, hvor meget det lykkes crowdfunderne at skaffe. Godt 40% af projekterne går igennem. Michael Eis, leder af det crowdfunder site, som jeg benyttede mig af, Booomerang.dk, siger, at det kræver en stor indsats og en stram strategi at komme igennem med sit projekt. Det er ligesom ikke en walk in the park, hvis det er det, man tror. Hvilket jeg kan skrive under på. Det er også rimeligt nok! Folk er er selvfølgelig lidt tilbageholdende skråstreg skeptiske, inden de griber til lommerne. Hvis de altså gør det.
Artiklen beskæftiger sig mest med musikeren Peter Mathiasens projekt. Det hedder afslutningsvis:
Kulturfolk er imponerede over, hvor meget det lykkes crowdfunderne at skaffe. Godt 40% af projekterne går igennem. Michael Eis, leder af det crowdfunder site, som jeg benyttede mig af, Booomerang.dk, siger, at det kræver en stor indsats og en stram strategi at komme igennem med sit projekt. Det er ligesom ikke en walk in the park, hvis det er det, man tror. Hvilket jeg kan skrive under på. Det er også rimeligt nok! Folk er er selvfølgelig lidt tilbageholdende skråstreg skeptiske, inden de griber til lommerne. Hvis de altså gør det.
Artiklen beskæftiger sig mest med musikeren Peter Mathiasens projekt. Det hedder afslutningsvis:
Crowfundingen er (...) også i høj grad en måde at få markedsført pladen og lade potentielle fans føle en form for ejerskab til projektet.Og så giver 92 crowdfunding-donatorer derude 92 grunde til at tro på, at pladen kan blive en succes, siger Peter Mathiasen.»Det er megamotiverende at vide, at der allerede er nogen derude, der kan lide det, jeg laver«.
Nemlig! Det er faktisk temmelig nøjagtig det samme antal fundere, jeg har.
onsdag den 17. juli 2013
De ildelugtende københavnere
Jeg tror, at der kan komme en helt o.k. historie ud af vandtårnet på Randersvej ...
I løgneafdelingen kan jeg fortælle om, hvorledes vandtårnet blev bygget i en fart og som en fæstning mod den horde af ildelugtende (og vandskræk) københavnere, der slog lejr uden for byen. Det skete dengang i de gode, gamle dage, da der stadig var ordentlige belejringer til. Så det er nok mere end 400 år siden.
Da de geskæftige aarhusianere havde bygget tårnet, tog de bynøglen og deres børn og høns og andre værdigenstande og forskansede sig i det. Og da så de ildelugtende og på alle måder ulækre københavnerne kom anstigende, blev de bombarderet med vandbomber og vandstråler og således jaget på flugt.
Slut prut.
Det lyder umiddelbart som en tilforladelig børnehistorie - krudt og kugler er erstattet med vand! Hvor sødt!
Ak, så enkelt er det ikke. Når en københavner for eksempel blev ramt på benet af tilstrækkelig mange vandstænk, måtte det amputeres.
Jovist, deres vandskræk var velbegrundet.
Men det er altså derfor, nogle af nedløbsrørene på vandtårnet har form som drabelige dragehoveder for ikke at sige kanonrør. For de er faktisk tænkt som en slags dødbringende våben.
I den sandfærdige ende af bogen vil jeg (ikke mindst med udgangspunkt i gode, gamle Wikipedia, der leverer en grundig gennemgang af bygningen) i kort og underholdende form (det er jo immerhin en børnebog) fortælle om det specielle tårn på Randersvej.
Det er da blandt andet interessant, at der opstod en hel bydel omkring det: Christiansbjerg. Man havde indtil da savnet rent vand i området - det fik man med vandtårnet, og folk flyttede derud. Så det har jo haft kæmpestor betydning engang.
Før det gik folk og huggede vand fra hinanden. Nemlig, de scorede vand fra brøndene. Det er jo vildt ...
I dag rummer tårnet værksteder og væresteder. Jeg har ikke været oppe i det. Endnu.
PS: Hvis man ikke er klar over, hvad jeg mener med 'løgneafdelingen' og 'den sandfærdige ende af bogen', må jeg henvise til bl.a. dette tidligere blogindlæg, der illustrativt forklarer bogens princip.
 |
| Vandtårnet på Randersvej. |
I løgneafdelingen kan jeg fortælle om, hvorledes vandtårnet blev bygget i en fart og som en fæstning mod den horde af ildelugtende (og vandskræk) københavnere, der slog lejr uden for byen. Det skete dengang i de gode, gamle dage, da der stadig var ordentlige belejringer til. Så det er nok mere end 400 år siden.
Da de geskæftige aarhusianere havde bygget tårnet, tog de bynøglen og deres børn og høns og andre værdigenstande og forskansede sig i det. Og da så de ildelugtende og på alle måder ulækre københavnerne kom anstigende, blev de bombarderet med vandbomber og vandstråler og således jaget på flugt.
Slut prut.
Det lyder umiddelbart som en tilforladelig børnehistorie - krudt og kugler er erstattet med vand! Hvor sødt!
Ak, så enkelt er det ikke. Når en københavner for eksempel blev ramt på benet af tilstrækkelig mange vandstænk, måtte det amputeres.
Jovist, deres vandskræk var velbegrundet.
Men det er altså derfor, nogle af nedløbsrørene på vandtårnet har form som drabelige dragehoveder for ikke at sige kanonrør. For de er faktisk tænkt som en slags dødbringende våben.
 |
| Se hvorledes nedløbsrørene knap nok kan kaldes nedløsbsrør! De stritter ud i luften og er lange dragehalse. |
I den sandfærdige ende af bogen vil jeg (ikke mindst med udgangspunkt i gode, gamle Wikipedia, der leverer en grundig gennemgang af bygningen) i kort og underholdende form (det er jo immerhin en børnebog) fortælle om det specielle tårn på Randersvej.
Det er da blandt andet interessant, at der opstod en hel bydel omkring det: Christiansbjerg. Man havde indtil da savnet rent vand i området - det fik man med vandtårnet, og folk flyttede derud. Så det har jo haft kæmpestor betydning engang.
Før det gik folk og huggede vand fra hinanden. Nemlig, de scorede vand fra brøndene. Det er jo vildt ...
I dag rummer tårnet værksteder og væresteder. Jeg har ikke været oppe i det. Endnu.
PS: Hvis man ikke er klar over, hvad jeg mener med 'løgneafdelingen' og 'den sandfærdige ende af bogen', må jeg henvise til bl.a. dette tidligere blogindlæg, der illustrativt forklarer bogens princip.
mandag den 15. juli 2013
Sommerferien er forbi - og besøgstallet er nu 3K
På trods af godt tre ugers inaktivitet fra min side har der været en del aktivitet på bloggen. Og det er jo så læseaktivitet. (Ok, mange af klikkene stammer sikkert fra søgerobotter og den slags automatiseret stads, men ikke alle.)
Besøgstallet er nu oppe på mere end 3.000.
Og sommerferien er fra og med i dag slut for mit vedkommende. Det meste af den brugte jeg på en cykel i Sverige. Nu befinder jeg mig i København i en lånt lejlighed.
I dag skal jeg ind på biblioteket i Krystalgade og rode i det store oversigtsværk over de danske kirker. Vejlby kirke og Hasle kirke optræder nemlig i min kommende Aarhusbog.
Det er ikke givet, at Aarhus domkirke også finder plads. (Er det ikke mærkeligt, når det nu er sådan en stor og dominerende kirke? Jo, det kan man sige, men der er nu noget skægt ved at hive det mindre eksponerede om ikke ligefrem oversete frem i lyset. Derfor. (Men lad os se på det. Det kan jo godt være, den lusker sig med alligevel, domkirken.))
I hvert fald: ad Krystalgade til!
(Krystalgade hed i øvrigt i gamle dage Skidenstræde. Den skiftede navn i 1818. Hvorfor den hed noget så latrinært? Well - der var en vis odeur i den gade: Der løb praktisk taget en åben kloak igennem den ...)
Besøgstallet er nu oppe på mere end 3.000.
Og sommerferien er fra og med i dag slut for mit vedkommende. Det meste af den brugte jeg på en cykel i Sverige. Nu befinder jeg mig i København i en lånt lejlighed.
I dag skal jeg ind på biblioteket i Krystalgade og rode i det store oversigtsværk over de danske kirker. Vejlby kirke og Hasle kirke optræder nemlig i min kommende Aarhusbog.
Det er ikke givet, at Aarhus domkirke også finder plads. (Er det ikke mærkeligt, når det nu er sådan en stor og dominerende kirke? Jo, det kan man sige, men der er nu noget skægt ved at hive det mindre eksponerede om ikke ligefrem oversete frem i lyset. Derfor. (Men lad os se på det. Det kan jo godt være, den lusker sig med alligevel, domkirken.))
I hvert fald: ad Krystalgade til!
(Krystalgade hed i øvrigt i gamle dage Skidenstræde. Den skiftede navn i 1818. Hvorfor den hed noget så latrinært? Well - der var en vis odeur i den gade: Der løb praktisk taget en åben kloak igennem den ...)
torsdag den 20. juni 2013
Lanceret i dag: Klørkonge.dk-film på syvethalvt minut
En af de gode gamle Klørkonge-historier, Den første bromand på Knippelsbro, er netop blevet udgivet som collagefilm på YouTube. Jeg forventer mig lidt af genren, for det en god måde at sprede historierne på. Det er ikke utænkeligt, at jeg laver noget tilsvarende - dog mindre omfangsrigt - i forbindelse med Aarhusianske godnathistorier (altså omdanner en af historierne til lyd + billede, for at ramme YouTube-publikummet (hvem ved, måske genererer det mere salg af bogen (det kan vel i hvert fald ikke skade.)))
tirsdag den 18. juni 2013
Flere husnumre
Ok, bør jo nok ikke bruge tid på at lave grafik, der kun skal bruges til denne blog. Men jeg ka' ikke la' vær', for det er spas ...
søndag den 16. juni 2013
I gangene under sygehuset ..
En skønne dag i løbet af mit Aarhusophold lokkede en af mine hemmelige kontaktpersoner mig ned i den aarhusianske undergrund. Jeg har været der før, nemlig takket være historiker Marianne Philipsens mellemkomst, dengang gik turen ned i gangsystemet under Aarhus Teater. Det var vist i marts måned.
Men forleden blev jeg altså sluppet løs i gangene under sygehuset ude på Trøjborgvej! Jeg fik en lægekittel over hovedet, så jeg ikke vakte for meget opsigt.
Det var uu-hu-hyggeligt!
Jeg var på jagt efter en skæv historie. Fandt vist nok ingen. Men lur mig, om det ikke var oplevelsen værd.
 |
| Titel: "Uendelighed uden filter." (Eller: "Måske er der lidt lys for enden af tunnellen alligevel.") |
 |
| Man kan ikke bare køre, som man lyster, selv om man kører rundt i den pure undergrund. |
 |
| Den danske hornhindebank. Jeg gik ikke derhen. Tænk hvis de lige havde opdaget et fatalt underskud på lageret. |
 |
| Ekspeditionslederen i dragt. |
Gellerup
Jeg havde den fedest tænkelige dag ude i Gellerup. Jeg havde nemlig truffet aftale om et møde med Pernille, Anne-Sofie og Stine fra Sigrids Stue, et udstillingssted, man finder på 3. sal på Gudrunsvej 23.
Og det var så heldigt, at Anne-Sofie skulle vise Stine rundt i kvarteret / hendes nye jobområde alligevel, så jeg hookede mig bare på ...
Således mødte jeg, men blot som en art flue på skulderen, hvilket passer mig så udmærket, alle mulige gode mennesker i Gellerup.
Kontakten til Sigrids Stue var kommet i stand via Tine Enkelund fra Aarhus kommune, der prompte svarede med adskillige muligheder, da jeg luftede, at det kunne være interessant at tage til Gellerup og "snakke med nogen". (Fordi Aarhusianske godnathistorier ikke kun skal handle om midtbyen og vikinger and the like). Og så sendte Tine mig en liste så lang! Af hensyn til overblikket valgte jeg dog at koncentrere mig om Sigrids Stue.
Biblioteket fx må jeg have til gode.
Der kan muligvis komme en historie ud af alle de pigenavne, man finder i Gellerup og Toveshøj: Ingasvej, Sigridsvej, Gudrunsvej m.v. Kunne man nemlig ikke forestille sig, at piger med disse navne har udgjort grundstammen i en bondepigebande i slutningen af 1800-tallet? Og at de har holdt til i laden, oppe på loftet - for ikke at sige Laden, for den findes jo stadig (og den fungerer i dag som en slags beboerhus med værksteder og gildesal og diverse). Jo, det kunne man sagtens forestille sig. Det kan så også forklare, at pigerne ikke optræder med efternavne, de er jo blot simple bondepiger.
I den afdeling af bogen, der beskæftiger sig med tingenes sande tilstand, vil jeg jo så undersøge navnenes virkelige oprindelse. Jeg forventer dog ikke at støde på noget interessant, navngivningen virker relativt tilfældig. Hvis min mistanke viser sig at holde stik, kan det så give anledning til at grave noget interessant frem om de generelle forhold omkring navngivning af gader og stræder og veje og bydele. For hvordan fungerer det egentlig?
Og er der ikke et bemærkelsesværdigt underskud af kvinder - således set - i det aarhusianske byrum?
Hvormed vi nærmer os historien om Mathilde Fibiger og den have, der er opkaldt efter hende, som ligger inde ved Kvindemuseet. Den historie skal da lige kort nævnes, vil jeg mene.
Og det var så heldigt, at Anne-Sofie skulle vise Stine rundt i kvarteret / hendes nye jobområde alligevel, så jeg hookede mig bare på ...
Således mødte jeg, men blot som en art flue på skulderen, hvilket passer mig så udmærket, alle mulige gode mennesker i Gellerup.
 |
| Fangede lige denne flittige bygningsmaler ude i Gellerup. En stor opgave, han står overfor! |
Kontakten til Sigrids Stue var kommet i stand via Tine Enkelund fra Aarhus kommune, der prompte svarede med adskillige muligheder, da jeg luftede, at det kunne være interessant at tage til Gellerup og "snakke med nogen". (Fordi Aarhusianske godnathistorier ikke kun skal handle om midtbyen og vikinger and the like). Og så sendte Tine mig en liste så lang! Af hensyn til overblikket valgte jeg dog at koncentrere mig om Sigrids Stue.
Biblioteket fx må jeg have til gode.
Der kan muligvis komme en historie ud af alle de pigenavne, man finder i Gellerup og Toveshøj: Ingasvej, Sigridsvej, Gudrunsvej m.v. Kunne man nemlig ikke forestille sig, at piger med disse navne har udgjort grundstammen i en bondepigebande i slutningen af 1800-tallet? Og at de har holdt til i laden, oppe på loftet - for ikke at sige Laden, for den findes jo stadig (og den fungerer i dag som en slags beboerhus med værksteder og gildesal og diverse). Jo, det kunne man sagtens forestille sig. Det kan så også forklare, at pigerne ikke optræder med efternavne, de er jo blot simple bondepiger.
I den afdeling af bogen, der beskæftiger sig med tingenes sande tilstand, vil jeg jo så undersøge navnenes virkelige oprindelse. Jeg forventer dog ikke at støde på noget interessant, navngivningen virker relativt tilfældig. Hvis min mistanke viser sig at holde stik, kan det så give anledning til at grave noget interessant frem om de generelle forhold omkring navngivning af gader og stræder og veje og bydele. For hvordan fungerer det egentlig?
Og er der ikke et bemærkelsesværdigt underskud af kvinder - således set - i det aarhusianske byrum?
Hvormed vi nærmer os historien om Mathilde Fibiger og den have, der er opkaldt efter hende, som ligger inde ved Kvindemuseet. Den historie skal da lige kort nævnes, vil jeg mene.
fredag den 14. juni 2013
Husnumre, collage
Har jo blandt andet brugt tiden i Aarhus på at flintre rundt om morgenen i de tidlige timer og tage billeder af husnumre. Det er meningen, at de skal fungere som sidenumre i bogen til sin tid. I kraftigt beskåret tilstand, selvklart, men det er jo næsten synd, for nogle af dem er virkelig flotte, som de er.
tirsdag den 11. juni 2013
Om Vejlby kirke, husnumre og baltiske fyrretræer
Dagen i dag har været præget af tre ting (ok, fire, hvis den nu obligatoriske kop cappuccino omkring kl. 11 på Café Gemmestedet hører med): Besøg i Vejlby kirke, fotografering af husnumre og et besøg i Botanisk have.
I Vejlby ville jeg have billeder i kassen af det særprægede skilderi af manden, der får hevet sine tarme ud af underlivet. Jeg har tidligere berettet om det her på bloggen. Det lykkedes vist at få taget nogle ok billeder, selv om det nye kamera demonstrerer sin low fi-ness i slige situationer, læs: når kalken lyser hvidt af lysindfald nogle steder og andre steder ligger hen i halvmørke.
(I kirken fandt jeg også en potentiel historie på alterstolen, idet der var en løve og en dreng, tilsyneladende afbildet sammen med badebolde ..)
Og så har jeg taget billeder af husnumre. I Vestervang. I Trøjborg. I øgadekvarteret. Omkring Vor Frue kirke. Hvor jeg nu har været. Jeg har nemlig fået den lidt sære og i hvert fald besværlige idé, at sidetallene i bogen skal udgøres af husnumre fra forskellige gader i Aarhus. (Jovist, hvis man ikke har andet at bruge tiden til ..)
Men jeg startede dagen i Botanisk Have, ret tidligt. Jeg ville ned og fotografere den baltiske silkefyr. Den ser nemlig speciel ud. Jeg har en mistanke om, at den er designet til at være et klatretræ for børn.
Jeg sender min fantasi en tur til Baltikum for at finde ud af det.
I aften fører cyklen mig til Aabybro.
Der er biksemad og landskamp hos Mikkel og Marie og drengene.
Så kan jeg vel også knipse lidt husnumre derude ..
I Vejlby ville jeg have billeder i kassen af det særprægede skilderi af manden, der får hevet sine tarme ud af underlivet. Jeg har tidligere berettet om det her på bloggen. Det lykkedes vist at få taget nogle ok billeder, selv om det nye kamera demonstrerer sin low fi-ness i slige situationer, læs: når kalken lyser hvidt af lysindfald nogle steder og andre steder ligger hen i halvmørke.
(I kirken fandt jeg også en potentiel historie på alterstolen, idet der var en løve og en dreng, tilsyneladende afbildet sammen med badebolde ..)
Og så har jeg taget billeder af husnumre. I Vestervang. I Trøjborg. I øgadekvarteret. Omkring Vor Frue kirke. Hvor jeg nu har været. Jeg har nemlig fået den lidt sære og i hvert fald besværlige idé, at sidetallene i bogen skal udgøres af husnumre fra forskellige gader i Aarhus. (Jovist, hvis man ikke har andet at bruge tiden til ..)
Men jeg startede dagen i Botanisk Have, ret tidligt. Jeg ville ned og fotografere den baltiske silkefyr. Den ser nemlig speciel ud. Jeg har en mistanke om, at den er designet til at være et klatretræ for børn.
Jeg sender min fantasi en tur til Baltikum for at finde ud af det.
I aften fører cyklen mig til Aabybro.
Der er biksemad og landskamp hos Mikkel og Marie og drengene.
Så kan jeg vel også knipse lidt husnumre derude ..
mandag den 10. juni 2013
Bøger indkøbt (+ nyt kamera)
Så er jeg landet i downtown Aarhus. Jeg startede (arbejds)dagen nede på lokalhistorisk samling på biblioteket. (Arbejdsdagen, ja, først skulle jeg jo lige have en kaffe på Gemmestedet.) På vejen hjem fra biblo dryssede jeg ind i en genbrugsbutik i Vestergade, måske havde de et par Aarhusbøger i deres bogsamling? Og sandelig! En hel hyldemeter med mere eller mindre skæve udgivelser. Jeg købte en håndfuld ...
Og jeg købte også et nyt kamera, pocket size, så jeg nemmere kan drøne omkring og knipse løs de kommende dage.
Spas skal det blive.
Og jeg købte også et nyt kamera, pocket size, så jeg nemmere kan drøne omkring og knipse løs de kommende dage.
Spas skal det blive.
lørdag den 8. juni 2013
Fra d. 9.-15. juni: I Aarhus og arbejde på bog ..
Så går toget snart fra Berlin (hvor jeg bor) til Aarhus. Har byttet mig frem til en lejlighed i en uge. Skal residere inde i Midtbyen.
Gode aftaler er allerede i hus. Flere kommer til.
Den første aften skal jeg tilbringe hos fætteren i Skødstrup, der muligvis vil servere selvfanget, røget laks (man har jo lov at håbe).
Derudover skal jeg en tur til Gellerup på rundvisning. Håber på at få inspiration til en god historie eller to derude.
Og jeg skal hænge med lokalhistorisk interesserede inde i Midtbyen.
Og jeg skal spise (grille?) hos venner i Aabybro.
Og jeg skal cykle rundt på min lånte cykel og trave gaderne tynde ...
Måske kommer der også et møde i stand med en såkaldt mediepartner (jeg har en i kikkerten). Der skal jo udskrives en konkurrence på et tidspunkt, så vi kan få fordelt de 100 frieksemplarer til aarhusianske skoler, som det er blevet aftalt med sponsoren Scandinavian Book. Og her kan en mediepartner være til stor hjælp. (Og det smukke er, at mediepartneren jo også får en masse ud af det, for det er altid fedt at lægge hus til en konkurrence.)
Men uanset hurlumhej og gang i den vil jeg fra tidlig morgen til omkring middag - i overensstemmelse med min almindelige arbejdsrytme - bestræbe mig på at tampe i min iBooks' efterhånden let krøllede tastatur.
Gode aftaler er allerede i hus. Flere kommer til.
Den første aften skal jeg tilbringe hos fætteren i Skødstrup, der muligvis vil servere selvfanget, røget laks (man har jo lov at håbe).
Derudover skal jeg en tur til Gellerup på rundvisning. Håber på at få inspiration til en god historie eller to derude.
Og jeg skal hænge med lokalhistorisk interesserede inde i Midtbyen.
Og jeg skal spise (grille?) hos venner i Aabybro.
Og jeg skal cykle rundt på min lånte cykel og trave gaderne tynde ...
Måske kommer der også et møde i stand med en såkaldt mediepartner (jeg har en i kikkerten). Der skal jo udskrives en konkurrence på et tidspunkt, så vi kan få fordelt de 100 frieksemplarer til aarhusianske skoler, som det er blevet aftalt med sponsoren Scandinavian Book. Og her kan en mediepartner være til stor hjælp. (Og det smukke er, at mediepartneren jo også får en masse ud af det, for det er altid fedt at lægge hus til en konkurrence.)
Men uanset hurlumhej og gang i den vil jeg fra tidlig morgen til omkring middag - i overensstemmelse med min almindelige arbejdsrytme - bestræbe mig på at tampe i min iBooks' efterhånden let krøllede tastatur.
Abonner på:
Opslag (Atom)