Appetizer

Vi er her i Gøgler-Gregers' afdeling af bogen .. 

Det norske rigsvåben - jovist, men hvorfor?

Jeg fandt det rimeligt lige at tegne Norges rigsvåben. Det kan virke underligt, men det skyldes jo, at jeg synes, det er ret spændende med sådan nogle våben, og heraldik i det hele taget, og fordi jeg bilder mig ind, at børn også synes det. Der er jo i hvert fald gang i den med farver og løver og økser og sager!

Og så er det skam også relevant for så vidt, det var Skt. Olufs økse, hans attribut, der ligesom blev grebet af løven i det norske rigsvåben. Den selvsamme Oluf, forstås, der lagde navn til Skt. Olufs kirke. Og som ganske vist styrtede sammen i 1548 - men hvis omrids man kan spotte nede bag Mejlgade ikke så langt fra Katedralskolen. 

Jeg siger ikke, at det norske rigsvåben er sindssygt relevant for Aarhus' historie, men at det er meget godt at komme lidt omkring, hvor der er sjovt.

Herunder ser man Skt. Oluf i aktion. Det er fra et svensk kalkmaleri. Bemærk øksen. 

Der er primært tre helgener på spil i Aarhus: Skt. Clemens, Skt. Nikolaj og så denne Skt. Oluf. De havde forskellige beskyttende egenskaber, sådan som helgener har for vane, men et fællestræk for disse tre var, at de også eller ligefrem især holdt hånden over søfolk. Ikke uden relevans i havnebyen Aarhus!

Læs mere om Skt. Oluf - eller Skt. Olav, som han hedder på norsk - her. 

Jeg har snakket med redaktøren i dag ..

.. ja, det gør jeg tit, men denne gang handlede det ganske konkret om fiktionsdelen af bogen. Hun gav generelt thumbs up. 
Et par historier røg dog på møddingen. 
Short list over historier ser nu således ud - én historie kan komme til, én kan ryge fra - men det begynder at snerpe derhenad. 
De er skrevet, kræver blot 4. og 5. gennemskrivning. 

• Maskestenen 
• Risskov
• Prædikestolen i Vejlby kirke
• Kalkmaleriet af martyren Erasmus i Vejlby kirke
• Mads Lang
• Hasle kirke, kvaderstenen
• Hvordan byen Aarhus fik sit navn
• Trolden under Mindegadebroen
• Hjelmensgade
• Den unge dinosaurus fra Skødstrup
• Vandtårnet på Randersvej
• Aarhus' byvåben
• Skt. Olufs kirke

Boblere er: 

• Spanien (altså gaden Spanien) 

Det kommer næppe til at volde problemer at fylde bogens godt 140 sider ud! Tværtom .. 

Der forestår nu to ugers koncentreret arbejde med at skrive de sidste ca. 20% af bogen (og det bli'r så primært i den nonfiktive afdeling), samt at layoute møllen. Og at tegne et par tegninger.  

Jeg har i dag erhvervet mig en prima medlæser på den nonfiktive del. En Aarhusspecialist, altså en lokalhistoriker. Det er jeg meget glad for! 

Min redaktør læser selvfølgelig samtidig med, så sproget ikke kommer til at halte bagefter.

Det skal i den forbindelse lige oplyses, at min redaktør ikke er professionel i gængs betydning, eftersom hun ikke kan skrive "redaktør" på sit visitkort. Vi er jo undergrund her. Men - lad mig for det første lige sige, at hun jo nok er en af de skarpeste hjerner på litt.studiets afsluttende del, og at hun for det andet giver sig tid til at læse tekster ordentligt, og for så vidt kan siges at være mere prof end nok så mange prof redaktører. 

Hun har i årevis beskæftiget sig med min bumlede produktion. 

Det hjælper på forståelsen. Den gensidige af slagsen. Hehe. 

Så kom der postkort

Ildelugtende københavnere

En lille kaostegning fra midtvejs i produktionen - der skal nok komme mere skik på den senere, såklart. 
Det handler om vandtårnet på Randersvej. Og ekstremt beskidte københavnere .. 

Er i Aarhus for at give den sidste skrue ..

Jeg har fået lov til at låne en lejlighed i Klostergade - og det er jo så fornemt, som noget kan være - og der er cykel med, og jeg drøner rundt og tager billeder. Og lægger sidste hånd på værket. 
Er i Aarhus indtil torsdag i indeværende uge. 

Var i dag i Risskov. Jeg ved ikke, hvor populært det er at tage billeder af folks husnumre deroppe .. Fornemmer en vis paranoia .. 

Og i går var jeg oppe i vandtårnet på Randersvej, takket være Kell, der har undervist på Aarhus Akademi, og som stadig har nøgler. Den lille guidede rundtur var jeg meget glad for, så meget desto mere som tårnet spiller en væsentlig rolle i den kommende bog. Også dejligt at nyde udsigten deroppe fra. 
Og sådan møder jeg så meget velvilje fra så mange aarhusianere! Takkelisten bli'r længere og længere ..

Et kig i lommebogen ..

Der kommer nok lige en uges pause i blogopdateringerne, fordi jeg har fået en herreskæg opgave for Teknisk Museum i Helsingør. Den involverer både lyd, tegninger og videoredigering. Deadline er snart. 
Men altså, om godt en uge er jeg tilbage for fuld skrald. Der er jo også snart deadline på den Aarhusbog ...

Temaet for dette lille blogindlæg er de famøse husnumre - der rigtignok er en noget mere omfattende opgave, end jeg lige troede. Til ære for nyankomne skal meddeles, at jeg agter at lade sidetallene, altså bogens sidetal, være fotografier af aarhusianske husnumre. 
Se evt. tidligere blogindlæg her for en syns- og smagsprøve. 

Jeg har i min bette lommebog, der følger mig rundt i byen, lavet et skema, så jeg kan holde øje med, hvilke numre, jeg mangler. 

Som man kan se, skrider det fremad. 

Men - hvorfor går talrækken kun til 69? Prøver hr. forfatteren at komme i den ædle kategori for tilvirkere af smal litteratur? 
Næ, man skal lige huske, at der bliver tale om 2 x 69 sider, altså godt 140 sider i alt, for så vidt man jo vender bogen, når man vil have hhv. den sande og den falske vinkel på sagerne, og for så vidt begge dele af bogen vægtes lige meget. 
Således vil der i bogen være to side 47. For eksempel. Og eftersom jeg mener, at ingen fotografier må gentages, så er det bare af sted og op på cyklen og at huske kameraet og lommebogen og blyanten. 

Det bliver lidt sværere fremover, fordi jeg skal finde veje med forholdsvist høje numre, det vil sige relativt lange veje, og dem er der få af i midtbyen, jeg skal ud i - om ikke periferien, så i det mindste uden for bymidten for at finde de fleste af de resterende numre, og der har man forklaringen på, hvorfor jeg synes, det er sjovt og lærerigt med denne selvstillede opgave, for ikke at sige dette minibenspænd: Jeg kommer omkring! Jeg bevæger mig rundt i kvarterer og ned ad gader og veje, hvor jeg ellers aldrig ville sætte mine (lånte) cykeldæk. 

Igen, til ære for nyankomne er der et opklarende link til den omtalte dobbelte bogbolledej her. 

Og til dem, der undrer sig over, at numrene først starter ved 5: Man ser ikke de første sidetal i bogen, side 1 fx er jo forsiden, side 2 er indersiden af omslaget og så fremdeles. Så 5 rækker rigeligt. Til dem, der så undrer sig over, at tallene 1-4 overhovedet er med i skemaet: Jeg ved det faktisk ikke.

Men her er lige lidt flotte fotografier af et par numre i 30'erne:

Aarhusimpressioner

Gik mig en tur i går fra midtbyen til Aarhus N og tilbaws igen. Tog billeder af husnumre. Men det blev også til lidt andet. 

Nyt Aarhusbesøg forestår

Jo jo, den er god nok. Dette kort kommer skam til at optræde i bogen. I hvilken forbindelse, må I selv gætte. 

Derudover er at berette, at jeg er i Aarhus fra lørdag til onsdag, altså fra og med i morgen. Jeg skal tage en ordentlig bunke billeder. Jeg skal forhåbentlig op i vandtårnet på Randersvej. Jeg skal drikke en kop kaffe med min niece, der lige er flyttet til byen (for at studere biologi på uni! Den bette pige ..). Jeg skal til åbent hus på Aarhus Teater lørdag, på byvandring søndag, hænge ud - og selvfølgelig: skrive og tegne på Aarhusbog. Forhåbentlig ikke finde på flere historier! Men udbygge dem, der allerede er. 

Hvis der er nogen, der har lyst til at drikke en kop kaffe, skal de bare sige til. 

Hjelmensgade, tegninger, fremadskriden

En helsidestegning er ved at tage form. Denne handler om Hjelmensgade. Som det fremgår. 

Pressemeddelelse

Denne pressemeddelelse ryger ud til den 4. statsmagt (herunder Aarhus Onsdag) lige om lidt. 

(Det er altså lidt underligt at omtale sig selv i 3. person, men hvad - man vænner sig vel til det på et tidspunkt.) 

P R E S S E M E D D E L E L S E 

Se en Aarhusbog blive til  

Man kan netop nu følge det sidste, intensive arbejde med bogen Aarhusianske godnathistorier. 

Forfatteren og tegneren Boris Boll-Johansen lægger løbende tegninger til sin kommende Aarhusbog ud på en blog, det er oprettet til formålet.
Aarhusianske godnathistorier er den børnebog, der under stor medieinteresse blev crowdfundet i det tidlige forår.
Manuskriptet sendes til tryk midt i oktober. Bogen udkommer først i november. 

Hvad er crowdfunding?  

Boris Boll-Johansen prøvede i det tidlige forår kræfter med den i Danmark helt nye finansieringsform: crowdfunding. Det skete via hjemmesiden booomerang.dk, der er oprettet til det formål: at forsøge at gøre amerikanerne kunsten efter, det vil sige, at få folket til at sponsorere kulturprojekter.
Der er to vigtige principper i forbindelse med crowdfunding, som aldrig fraviges: 

• Dersom det ønskede beløb ikke opnås til den fastsatte deadline, ryger beløbet retur på giverens konto. 
• Den glade giver, den såkaldte funder, får noget for pengene, typisk det produkt, som vedkommende har støttet (når det er færdigt / udgives / realiseres). I dette tilfælde er det så en bog. 

Der er altså tale om det gode gamle noget-for-noget princip. Der blot i og med internettet har fået en ny form.
Boris Boll-Johansen kom igennem sin crowdfunding i fin stil, idet der 1. april 2013 var samlet mere end 36.000 ind. Mindstekravet lød på 35.000.
Der er godt 100 fundere, der hver har lagt et beløb på mellem 50 og 3000 kroner. Det mest almindelige beløb er 250 kroner, for hvilket man får en signeret bog tilsendt (en uges tid før udgivelsesdagen), plus en ebog, plus diverse overraskelser.
Crowdfundingen er i forbindelse med Aarhusbogen i sagens natur forlængst afsluttet. Hvis man vil have bogen, bliver det i almindelig handel.

En speciel konkurrence udløser et specielt klassesæt 

Det er aarhusbaserede Scandinavian Book, der trykker bogen. Trykkeriet har indvilget i en speciel sponsoraftale med forlag og forfatter: Scandinavian Book trykker et par hundrede ekstra bøger, uden beregning, og 100 af disse er øremærket aarhusianske skoler. Fire skoler kan være heldige at vinde et klassesæt.
Skolekonkurrencen laves i samarbejde med en mediepartner og finder sted, når bogen er udkommet. Hold øje med bloggen. Eller følg med i pressen.

Runer og vikinger

Denne tegning kommer til at figurere i afdelingen for Maskestenen, den sande forklaring. Fordi der også kommer lidt om runeskrift. 
Hvad har vikingen skrevet på denne sten? 
Futark-alfabetet. Som er opkaldt efter runeskriftens første seks tegn. (Ligesom vores 'alfabet' jo er opkaldt efter de første to. (Og vores 'ABC' er opkaldt efter de første tre!)) 

Da hun hemmeligt fodrede uhyret med donuts

Ligheden imellem disse er jo slående. Ja, hvad er egentlig foto, og hvad er illustration? 

Det handler om historien om jordtroldene. Og om monsteret fra markerne, også kendt som Æselfjæs. Han var blevet fodret med donuts af en dame i kvarteret. 

Tegning: I træskærerens værksted

Træskæreren står og hygger sig i sit værksted. Pludselig entrer en gejstlig personage værkstedet. Han har en ordre med. Og den ordre drejer sig om en prædikestol. 
Træskæreren skal sådan set bare holde sig til de bibelske motiver og symboler. Men kan han nære sig for at digte lidt af sig selv med? 
Han er jo kommet op i årene, og erindringerne om barndommen presser sig på ... 

Mads Lang

Det er skægt at manipulere med billeder, det er det altså. 
Denne illu er til historien om Mads Lang. 

Allosaurus II

Der skal jo også være plads til rigtige forklaringer. Og nogenlunde rigtige tegninger. 

Og det drejer sig stadig om dette fodspor i muren på Bispetorv:

.. som jo er en fascinerende størrelse. 

Aftrykket sidder i en sandsten, der kommer fra Obernkirchen i Niedersachsen, Tyskland. 
Da jeg så af nysgerrighedsgrunde kigger mig lidt omkring på stenbruddets hjemmeside, kan jeg konstatere, at det har eksisteret i 1000 år. Altså rent faktisk har leveret sten i 1000 år. Det er jo forbløffende. Jeg kan også konstatere, at de har leveret sandsten til fx. Det hvide Hus i Washington (under navnet Bremer sten, fordi de kom som ballast i skibe fra Bremen) og til Rosenborg slot i København. Og såmænd til Østre Landsrets nye flisebelægning. Foruden muren dér på Bispetorv.

Nuvel. Bemeldte fodaftryk er leveret af et velvoksent eksemplar af arten allosaurus, som var nummeret mindre end tyrranosaurus rex. Den var over seks meter lang. Når den strakte sig opefter, rakte den fire meter op i landskabet. 
Man skulle med andre ord et godt stykke op i træerne for at komme i sikkerhed for den krabat. 
Og det ser ikke ud til, at vores unge ven på tegningen når det.

De ildelugtende københavnere

Jeg tror, at der kan komme en helt o.k. historie ud af vandtårnet på Randersvej ... 

Vandtårnet på Randersvej.

I løgneafdelingen kan jeg fortælle om, hvorledes vandtårnet blev bygget i en fart og som en fæstning mod den horde af ildelugtende (og vandskræk) københavnere, der slog lejr uden for byen. Det skete dengang i de gode, gamle dage, da der stadig var ordentlige belejringer til. Så det er nok mere end 400 år siden. 
Da de geskæftige aarhusianere havde bygget tårnet, tog de bynøglen og deres børn og høns og andre værdigenstande og forskansede sig i det. Og da så de ildelugtende og på alle måder ulækre københavnerne kom anstigende, blev de bombarderet med vandbomber og vandstråler og således jaget på flugt. 
Slut prut. 

Det lyder umiddelbart som en tilforladelig børnehistorie - krudt og kugler er erstattet med vand! Hvor sødt!
Ak, så enkelt er det ikke. Når en københavner for eksempel blev ramt på benet af tilstrækkelig mange vandstænk, måtte det amputeres. 
Jovist, deres vandskræk var velbegrundet.

Men det er altså derfor, nogle af nedløbsrørene på vandtårnet har form som drabelige dragehoveder for ikke at sige kanonrør. For de er faktisk tænkt som en slags dødbringende våben.

Se hvorledes nedløbsrørene knap nok kan
kaldes nedløsbsrør! De stritter ud
i luften og er lange dragehalse. 

I den sandfærdige ende af bogen vil jeg (ikke mindst med udgangspunkt i gode, gamle Wikipedia, der leverer en grundig gennemgang af bygningen) i kort og underholdende form (det er jo immerhin en børnebog) fortælle om det specielle tårn på Randersvej.
Det er da blandt andet interessant, at der opstod en hel bydel omkring det: Christiansbjerg. Man havde indtil da savnet rent vand i området - det fik man med vandtårnet, og folk flyttede derud. Så det har jo haft kæmpestor betydning engang. 
Før det gik folk og huggede vand fra hinanden. Nemlig, de scorede vand fra brøndene. Det er jo vildt ... 

I dag rummer tårnet værksteder og væresteder. Jeg har ikke været oppe i det. Endnu. 

PS: Hvis man ikke er klar over, hvad jeg mener med 'løgneafdelingen' og 'den sandfærdige ende af bogen', må jeg henvise til bl.a. dette tidligere blogindlæg, der illustrativt forklarer bogens princip.

Sommerferien er forbi - og besøgstallet er nu 3K

På trods af godt tre ugers inaktivitet fra min side har der været en del aktivitet på bloggen. Og det er jo så læseaktivitet. (Ok, mange af klikkene stammer sikkert fra søgerobotter og den slags automatiseret stads, men ikke alle.)
Besøgstallet er nu oppe på mere end 3.000. 

Og sommerferien er fra og med i dag slut for mit vedkommende. Det meste af den brugte jeg på en cykel i Sverige. Nu befinder jeg mig i København i en lånt lejlighed.

I dag skal jeg ind på biblioteket i Krystalgade og rode i det store oversigtsværk over de danske kirker. Vejlby kirke og Hasle kirke optræder nemlig i min kommende Aarhusbog. 
Det er ikke givet, at Aarhus domkirke også finder plads. (Er det ikke mærkeligt, når det nu er sådan en stor og dominerende kirke? Jo, det kan man sige, men der er nu noget skægt ved at hive det mindre eksponerede om ikke ligefrem oversete frem i lyset. Derfor. (Men lad os se på det. Det kan jo godt være, den lusker sig med alligevel, domkirken.))

I hvert fald: ad Krystalgade til! 

(Krystalgade hed i øvrigt i gamle dage Skidenstræde. Den skiftede navn i 1818. Hvorfor den hed noget så latrinært? Well - der var en vis odeur i den gade: Der løb praktisk taget en åben kloak igennem den ...)

Flere husnumre

Ok, bør jo nok ikke bruge tid på at lave grafik, der kun skal bruges til denne blog. Men jeg ka' ikke la' vær', for det er spas ...

I gangene under sygehuset ..

En skønne dag i løbet af mit Aarhusophold lokkede en af mine hemmelige kontaktpersoner mig ned i den aarhusianske undergrund. Jeg har været der før, nemlig takket være historiker Marianne Philipsens mellemkomst, dengang gik turen ned i gangsystemet under Aarhus Teater. Det var vist i marts måned. 
Men forleden blev jeg altså sluppet løs i gangene under sygehuset ude på Trøjborgvej! Jeg fik en lægekittel over hovedet, så jeg ikke vakte for meget opsigt. 
Det var uu-hu-hyggeligt! 
Jeg var på jagt efter en skæv historie. Fandt vist nok ingen. Men lur mig, om det ikke var oplevelsen værd.

Titel: "Uendelighed uden filter." (Eller: "Måske er der
lidt lys for enden af tunnellen alligevel.") 

Man kan ikke bare køre, som man lyster, selv om man kører
rundt i den pure undergrund. 

Den danske hornhindebank. Jeg gik ikke derhen.
Tænk hvis de lige havde opdaget et fatalt underskud på lageret.

Ekspeditionslederen i dragt.