Jeg har snakket med redaktøren i dag ..

.. ja, det gør jeg tit, men denne gang handlede det ganske konkret om fiktionsdelen af bogen. Hun gav generelt thumbs up. 
Et par historier røg dog på møddingen. 
Short list over historier ser nu således ud - én historie kan komme til, én kan ryge fra - men det begynder at snerpe derhenad. 
De er skrevet, kræver blot 4. og 5. gennemskrivning. 

• Maskestenen 
• Risskov
• Prædikestolen i Vejlby kirke
• Kalkmaleriet af martyren Erasmus i Vejlby kirke
• Mads Lang
• Hasle kirke, kvaderstenen
• Hvordan byen Aarhus fik sit navn
• Trolden under Mindegadebroen
• Hjelmensgade
• Den unge dinosaurus fra Skødstrup
• Vandtårnet på Randersvej
• Aarhus' byvåben
• Skt. Olufs kirke

Boblere er: 

• Spanien (altså gaden Spanien) 

Det kommer næppe til at volde problemer at fylde bogens godt 140 sider ud! Tværtom .. 

Der forestår nu to ugers koncentreret arbejde med at skrive de sidste ca. 20% af bogen (og det bli'r så primært i den nonfiktive afdeling), samt at layoute møllen. Og at tegne et par tegninger.  

Jeg har i dag erhvervet mig en prima medlæser på den nonfiktive del. En Aarhusspecialist, altså en lokalhistoriker. Det er jeg meget glad for! 

Min redaktør læser selvfølgelig samtidig med, så sproget ikke kommer til at halte bagefter.

Det skal i den forbindelse lige oplyses, at min redaktør ikke er professionel i gængs betydning, eftersom hun ikke kan skrive "redaktør" på sit visitkort. Vi er jo undergrund her. Men - lad mig for det første lige sige, at hun jo nok er en af de skarpeste hjerner på litt.studiets afsluttende del, og at hun for det andet giver sig tid til at læse tekster ordentligt, og for så vidt kan siges at være mere prof end nok så mange prof redaktører. 

Hun har i årevis beskæftiget sig med min bumlede produktion. 

Det hjælper på forståelsen. Den gensidige af slagsen. Hehe. 

Vikingernes Aros

Jeg har haft travlt med at lægge sidste hånd på en større opgave for Teknisk Museum, Helsingør, så man må have mig mit fravær undskyldt.
Der er dog tid til at læse om aftenen, og for tiden gerne i den meget interessante Vikingernes Aros, som jeg egentlig købte med en vis skepsis, sidste jeg var i Aarhus, for det ligner mest af alt en vikingebog til folkeskolens mellemste klasser. Men det er det ikke. Eller i så fald er det til meget avancerede 11-13-årige.
Jeg er især vild med de overordentlig illustrative tegninger i bogen, der viser Aarhus, eller Aros, med voldanlæg og diverse. Ser meget realistisk ud. Super tegnet. Bare se forsiden! (Sådan kommer jeg aldrig til at tegne (det er også ok, det har heller aldrig været meningen.))

Af de mange interessante oplysninger, man finder i bogen, synes jeg nok, at overvejelserne om stedbetegnelsen Snekke er en af de mest fascinerende. Snekkehøj, Snekkeby, Nr. Snekkebjerg Snekke dit og Snekke dat. Der er i hundredevis af Snekkerier rundt om i det danske land! Og det vilde er, at arkæologerne ligefrem laver udgravninger efter disse stedbetegnelser, eller de øger i det mindste deres nysgerrighed omkring disse Snekke-lokaliteter, og det skyldes, at en snekke i gamle dage, i vikingetiden, var et slags krigsskib, eller i det mindste et meget krigsdueligt skib. Det havde således stor betydning i forsvaret af de danske kyster, og denne betydningsfuldhed, hvis jeg selv må have lov til at digte lidt, er vel en væsentlig grund til, at Snekke-betegnelsen dels vandt indpas i lokalitetsnavngivningen, dels fik varighed.

Men altså pointen er, at hvor der er noget Snekke i landskabet, er det også værd at undersøge nøjere, hvis man gider, om der har været noget ledingshavn på spil. 

Aarhus' gamle ledingshavn har man fundet ved Viby. Og også her finder man et par Snekkerier.