Tegning: I træskærerens værksted

Træskæreren står og hygger sig i sit værksted. Pludselig entrer en gejstlig personage værkstedet. Han har en ordre med. Og den ordre drejer sig om en prædikestol. 
Træskæreren skal sådan set bare holde sig til de bibelske motiver og symboler. Men kan han nære sig for at digte lidt af sig selv med? 
Han er jo kommet op i årene, og erindringerne om barndommen presser sig på ... 

Mads Lang

Det er skægt at manipulere med billeder, det er det altså. 
Denne illu er til historien om Mads Lang. 

Allosaurus II

Der skal jo også være plads til rigtige forklaringer. Og nogenlunde rigtige tegninger. 

Og det drejer sig stadig om dette fodspor i muren på Bispetorv:

.. som jo er en fascinerende størrelse. 

Aftrykket sidder i en sandsten, der kommer fra Obernkirchen i Niedersachsen, Tyskland. 
Da jeg så af nysgerrighedsgrunde kigger mig lidt omkring på stenbruddets hjemmeside, kan jeg konstatere, at det har eksisteret i 1000 år. Altså rent faktisk har leveret sten i 1000 år. Det er jo forbløffende. Jeg kan også konstatere, at de har leveret sandsten til fx. Det hvide Hus i Washington (under navnet Bremer sten, fordi de kom som ballast i skibe fra Bremen) og til Rosenborg slot i København. Og såmænd til Østre Landsrets nye flisebelægning. Foruden muren dér på Bispetorv.

Nuvel. Bemeldte fodaftryk er leveret af et velvoksent eksemplar af arten allosaurus, som var nummeret mindre end tyrranosaurus rex. Den var over seks meter lang. Når den strakte sig opefter, rakte den fire meter op i landskabet. 
Man skulle med andre ord et godt stykke op i træerne for at komme i sikkerhed for den krabat. 
Og det ser ikke ud til, at vores unge ven på tegningen når det.

Dinosaurus - nu i farver og ret færdig i det hele taget

Dinosaurussens fodspor ..

Som tidligere anført var det, da et par dinosaurusser for 70 mio. år siden (+/- otte år) ville støbe terrasse, at det fodspor blev produceret, som man i dag kan se indmuret i muren ved Bispetorv. Det var uheldigt for den pågældende dinosaurus. Men jo heldigt nok for os. (Fordi det kan minde os om, at tiderne forandrer sig, og at man skal huske at høre efter, hvad der bliver sagt.)

Mens vi venter - check det her ud: Podcasts for poder

Mens man venter på nyt ang. Aarhusbogen, kan man jo passende underholde sig med en omgang Podcasts for Poder. Især hvis man er mellem 5 og 8 år. 

Hjemmesiden er netop på det allerofficieleste og med honnør blevet losset ud i cyberspace. 
Lydhistorierne er gratis, og de er skrevet og indtalt af undertegnede. De sigter efter at fortælle underholdende om tal og bogstaver. 
Det skal understreges, at der er tale om et eksperiment. Og at man derfor er meget velkommen til at give respons! Positiv såvel som negativ. 

Projektet er udviklet af Boris Boll-Johansen (Klørkonge.dk) og Robin Engelhardt (Sententia) i samarbejde med Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. Projektet er støttet finansielt af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler, 2012.

Og sådan bli'r det hele vejen igennem ..

Badebold med Bassegøj jr. (i daglig tale bare kaldet Basse). 
Der bliver spundet en historie over prædikestolen i Vejlby kirke. 

Layout, sidetal

Der eksperimenteres så småt med layoutet. Som tidligere anført vil jeg bruge gadenumre fra Aarhus som sidenumre. 

Jeg tror, jeg ender med en sorthvid version af nummerfotografierne, fordi det ellers kan blive lidt for spraglet. 

(Og ja, jeg er klar over, at 78 og ikke kommer efter 75. Det var bare for lige at prøve. (Tekst og illustration passer heller ikke. Først de store linier, så indhold.))

Den baltiske silkefyr i Botanisk have

Dette pragteksemplar af en baltisk silkefyr blev iflg. min grundigt hjemmelavede research importeret fra Baltikum til Aarhus af en Merete, der havde ualmindelig god sans for det med blomster, træer, buske og græsarter. 
Træet vantrivedes imidlertid i mange år. Indtil Merete fandt løsningen - den noget overraskende løsning, tør jeg nok sige. 
Klatreivrige unger fra den lokale børnehave spiller en central rolle. Læs mere, når bogen udkommer. 

Det hovedløse skelet

Nu er det jo en børnebog, jeg flikker sammen, og tilmed en samling godnathistorier, men det skal man næppe tage alt for bogstaveligt. 

Der er for eksempel noget, der tyder på, at jeg nok kommer til at skrive en lillebitte smule om det hovedløse skelet, som man fandt i et gammelt grubehus under arkæologiske udgravninger. Det skal dateres tilbage til vikingetiden, altså i de gode gamle dage, da Aarhus hed Aros. 

Jeg ser en vis sammenhæng mellem dette makabre fund og den såkaldte Maskesten, der står på Moesgaard (når der er åbent (kom nu, få den ombygning overstået!)). 

Det kan da godt lidt se ud, som om det illustrerer sagnet om et afhugget vikingehoved, der udviklede dreadlocks for at kunne skubbe sig omkring i gaderne i Aros og svine folk til, misundelig som det var over de såkaldte "lemmedaskere", det vil sige dem, der stadig havde en krop. 

Jovist, det er ganske vist.
Eller delvist ganske vist, i hvert fald. 

Historiestrid anno 1984

Sidder lige med "Århus bys historie - fra vikingetid til nutid". Den er udgivet på Husets Forlag i 1984. 

Århus bys historie - fra vikingetid til nutid. Husets Forlag, 1984.
Forfattere: Helge Paludan, John T. Lauridsen, Jens Engberg, Jens Christensen og Lars Stigel. 

Bogen er skrevet i en tid, hvor en bestemt form for politisk historieskrivning var i højsædet, i hvert fald på institutterne, og det fremgår af vægten på arbejdernes historie. For mig at se er det meget fint, at fokus bliver lagt et andet sted end de sædvanlige steder: i købmandsgårdene, hos industribaronerne og i byrådet. Den historiske udvikling drives frem af (alle mulige) mennesker!
Men siden forfatternes fokus unægtelig var politisk farvet, vakte det også nogen forargelse somme steder i 1984. Og det gjorde det svært at få bogen finansieret. 

I forordet klager forfatterne - og dem er der fem stk. af, og de kommer alle fra Aarhus Universitet - deres nød. Helt uden filter: 

"Vi havde håbet, at bogen kunne udgives gennem Århus Byhistoriske udvalg. (...) Men der forregnede vi os. Det viste sig, at man i udvalget har en anden opfattelse af, hvordan Århus bys historie skal skrives. Efter udvalgets mening har vi fejldisponeret fremstillingen ved for tiden efter 1850 at bruge 1/4 af pladsen til at belyse forhold omkring arbejderklassen. Afsnittet om de sidste årtier, mener udvalget, er perfidt, arrogant og ensidigt i sin skildring af f.eks. byens kulturliv og konkluderer: "Vi mener, at vore jævne købere med god grund ville blive vrede og skuffede over dette kapitel." Nu er det så heldigt, at Husets Forlag vil påtage sig at udgive vores bog om Århus og dermed bryde Århus Byhistoriske udvalgs monopolagtige stilling." 

Jovist, der var gang i den i de gode, gamle dage! Det vil i dette tilfælde sige: For godt 30 år siden. 

Det hele handler om, hvordan man tolker Historien. Jeg har jo også min måde. Om den vil provokere nogen, ved jeg ikke - måske, men vi når næppe op i de luftlag, som man gør i denne strid. 

Mere om crowdfunding ..

.. denne gang med fokus på forfattere. Pudsigt nok nævner man ikke mit projekt. Fordi det har med Aarhus at gøre? Læs artiklen her. Den er - bortset fra det - udmærket. Og godt ville det jo være, dersom crowdfundingideen bredte sig. Også til det sløve bogmarked / den knap så 'first movende' forfatterstand.