Viser opslag med etiketten Podcasts for poder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Podcasts for poder. Vis alle opslag

onsdag den 16. oktober 2013

Podcasts for poder

Når man skal have en pause fra bøgerne om byvåben og ældgamle romanske stenrelieffer - jovist, begge dele har i den grad relevans for Aarhusianske godnathistorier - er det jo herligt ind imellem lige at klikke sig ind på iTunes podcasthitliste og konstatere, at min nyeste produktion ligger lunt i svinget. For ikke at sige: lunt i spidsen. Bemærk, at det er den eneste ikke-DR produktion på hitlisten. At placeringen er så fornem, skyldes nok efterårsferien. 

fredag den 16. august 2013

Mens vi venter - check det her ud: Podcasts for poder

Mens man venter på nyt ang. Aarhusbogen, kan man jo passende underholde sig med en omgang Podcasts for Poder. Især hvis man er mellem 5 og 8 år. 

Hjemmesiden er netop på det allerofficieleste og med honnør blevet losset ud i cyberspace. 
Lydhistorierne er gratis, og de er skrevet og indtalt af undertegnede. De sigter efter at fortælle underholdende om tal og bogstaver. 
Det skal understreges, at der er tale om et eksperiment. Og at man derfor er meget velkommen til at give respons! Positiv såvel som negativ. 
















Projektet er udviklet af Boris Boll-Johansen (Klørkonge.dk) og Robin Engelhardt (Sententia) i samarbejde med Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. Projektet er støttet finansielt af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler, 2012.