tirsdag den 2. april 2013

Bloggens identitetsskifte

Takket være en slutspurt af dimensioner lykkedes det at få fundingen igennem. Og da målstregen først var passeret, løb folket sågar videre, fulde af pep, og fundingen nåede op på 36.299 kr. Eller 103,71%.

Godt gået, folk!













I anledning af crowdfundingens succes vil bloggen her nu opleve en renovering, hvis det ikke endda er et mindre identitetsskifte. 

Hvor den før opildnede menneskeheden til at lægge penge, vil den fremover, indtil bogens udgivelsesdato, fungere som det skrivebord, hvorpå jeg fremlægger mine tekstskitser, tegninger og overvejelser. Således kan man kigge mig over skulderen og se, om jeg gør mit arbejde ordentligt.

Engang i efteråret undergår bloggen så endnu en forvandling, nemlig når bogen er udkommet, eller er lige på trapperne, for så vil denne uskyldigt udseende, nøgternt informative blog blive omdannet til én stor, braldrende reklamespot.

Men indtil da kan man roligt kigge forbi ind imellem ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar